Om | kimpro.dk

Oh, at være et æble

Kontakt Improvisation blev introduceret af Steve Paxton for 25 år siden. I Ohio har man netop fejret jubilæet for danseformen, der er mere populær end nogensinde.

Artikel af Karen Vedel bragt i Information 08.08.1997

"Da æblet faldt på hans hoved, blev Newton inspireret til at beskrive de tre bevægelseslove, som bærer hans navn.(...)

I sine bestræbelser på at være objektiv, overså Newton spørgsmålet om, hvordan det føles at være æblet.

Når vi sætter vores legemsmasse i bevægelse, hæver vi os over tyngdekraften og nærmer os centrifugalkraftens svingende, cirklende tillokkelse. Dansere rider på og leger

med disse kræfter."

(Steve Paxton i "Fall After Newton" Videoda. 1987)

"Det ser lidt sektagtigt ud," kommenterede husets 13- årige, da han så videoen "Fall after Newton" med mildest talt utrendy klædte dansere. Men i næste øjeblik lo han af de amerikanske '70'er-glimt af Kontakt Improvisation - en latter fuld af genkendelse af frydefulde øjeblikke fra barndommens dinglende og drejende og dansende tumleleg.

Sekt eller ej, dansere i 1997 dyrker stadigvæk Kontakt Improvisation - verden over. De danser fortsat i T-shirt og løstsiddende bindebukser. Og ja, også i dag ligner Kontakt Improvisation en tumleleg, hvor voksne mennesker ruller, falder og klatrer på hinanden.

Hvad er det egentlig, disse dansere foretager sig? Og kan der spores en udvikling i danseformen, som går ud over det øjeblikkelige indtryk af '70'er levn'?

Løft uden afsæt

Med disse spørgsmål i baghovedet rejste jeg til Kontakt Improvisations 25 års jubilæum, som netop er blevet markeret med to ugers undervisning, jams, foredrag, diskussioner og forestillinger på Oberlin College i Ohio. Omdrejningspunkt for jubilæets aktiviteter var den ellipseformede dansesal, hvor

Steve Paxton med forestillingen 'Magnesium' (1972) præsenterede Kontakt Improvisation i sin kimform .

Her i dansesalen blev jeg forundret over den uendelig bløde og atletiske bevægelseskvalitet, især hos de ældre dansere. Og jeg så hvirvlende løft uden skyggen af forberedende afsæt. Spin i alle retninger og niveauer, glidende fald, som med ét ignorerede tyngdekraften og i stedet bevægede sig ud, rundt og opad i rummet igen. Og kast med kroppe, som først fremkaldte chok og siden berørte helt andre strenge, når den

fysiske masses voldsomme nedslag blev hængende i luften...og kroppene i et dvælende moment fandt ro.

Fodgængertrin

Oprindelig fulgte Steve Paxton ellers de andre inden for den postmoderne dans. Han begyndte at danse i slutningen af 1950'erne - med en baggrund som gymnast - men provokeret og fascineret af makkerparret John Cage og Merce Cunninghams blev han først elev og siden danser hos Cunningham.

I 1965 gik han imidlertid sine egne veje for at udvikle sin interesse for 'pedestrian movements' - ordret oversat: fodgængerbevægelser. Altså prosaiske bevægelser,

som at stå, gå, løbe og sidde. Og fra 1970 - 1976 fandt arbejdet sted i den kollektivt ledede gruppe Grand Union, hvor Steve Paxton dansede sammen med bl.a. Trisha Brown, David Gordon og Yvonne Rainer. Samtidig fik Paxton øjnene op for den japanske kampsport Aikido og dens faldteknikker.

Kunst eller sport

Sidste år var Paxton i København, hvor han optrådte i Eugenio Barbas symposium under ISTA, International School for Theatre Anhropology. Blandt symposiets overflødighedshorn

af mestre, som hver især repræsenterede en højt udviklet klassisk tradition, fremstod Paxton som en ydmyg con amore forskerkunstner. "This is the tradition of no tradition", sagde han i sin præsentation af Kontakt Improvisation i erkendelse af, at et improvisationsudtryk ikke vil vinde anerkendelse som

kunstform i selskab med traditionelle klassiske danseformer.

"But that's alright with me", fastslog han i Oberlin og tilføjede, at definitionen af kunst til enhver tid er historisk.

Begrebet 'artsport' - kunstsport - er blevet foreslået som en egnet betegnelse for Kontakt Improvisation. For ligesom i sport improviseres forestillingen frem for øjnene af publikum. Men dermed har Kontakt Improvisationen naturligvis også afskrevet

muligheden for at opbygge et repertoire af faste værker. Gennen flittig brug af videoen som et 'tredje øje' på improvisationerne, har det dog været muligt at fastholde dansen for efterfølgende analyser. Kontakt Improvisation og den øvrige danseverden. Om forholdet til den øvrige danseverden sagde Steve Paxton: "Så længe vi ikke prøver at fortælle dem, at Kontakt Improvisation er en æstetisk begivenhed, har de ikke nogen problemer med os."

Altså, så længe Kontakt Improvisation ikke kaldes kunst. Faktisk har teknikken i adskillige år haft en selvfølgelig plads i undervisningen på de store europæiske danseskoler

i 'ny dans', bl.a. skolerne for 'New Dance Development' i Holland ", hvor danske koreografer og dansere som Anders Christiansen, Anne Katrine Kallmoes og Malene Hertz er uddannet. Senest er Kontakt Improvisation kommet på skemaet på School of National Ballet i Canada.

Kroppenes potentiale

Men Kontakt Improvisation forsøger også at udvide den traditionelle kropsopfattelse.

Under weekenden var der således workshops med blandede grupper af dansere med og uden fysiske handicaps, præsenteret af grupper som DanceAbility i Oregon, touchdown

dance i England og Paradox Dance Company i Danmark og Californien. Selv har Paxton i de seneste år lagt sin koncentration i arbejdet med blinde. Her arbejdes der med at flytte fokus fra en opfattelse af kroppen som problem, til i stedet at stifte bekendtskab med netop den givne krops muligheder - og endelig til en udvikling af bevægelsernes potentiale i dans. Mange af 1970'ernes antiautoritære holdninger har overlevet i Kontakt Improvisation. For eksempel er det i dag en åbenlys styrke for formens eksistens, at den ikke udelukkende er hængt op på Steve Paxtons navn. Det er ikke 'Steve Paxton's teknik', som vi for eksempel kender en Martha Graham's, en Merce Cunningham's eller en Trisha Brown's teknik. …Danseformen har udviklet sig under 'kollektivt ansvar' - verden over. Nyhedsbrevet 'Contact Quarterly', og de tilbagevendende kontakttræf fungerer som eneste simple bindeled mellem dansere og lærere.

For Steve Paxton ligger udfordringen fortsat i undersøgelsen af noget af det mest selvfølgelige i livet, nemlig kroppens spontane bevægelser og af improvisation som et grundlæggende livsvilkår. Eller sat med hans egne ord: hvordan det føles at være æblet.

Kimpro Aarhus kan kontaktes

ved at skrive til : kimproaarhus@gmail.com

Du er også velkommen til ringe til underviserne:

Bjørn W.Olesen (www.thebear.dk og www.teatretbeagle.dk) 20299677

Mariane Siem (www.marianesiem.dk) 60772718